FREYA

 

Anmeldelse af FREYA

Filmen starter med at Freya er 11 år og står oppe på en scene og synger foran alle sine venner og deres familier og sin egen familie. Hun gør sig selv fuldstændig til grin fordi hun synger helt forfærdeligt. Det næste vi ser er at hun er blevet ældre og står på en scene hvor hun præsentere sig selv ,og får sceneskræk og løber væk fra scenen. Så kommer hun udenfor, og står og ryger, så kommer hendes mor ud, begynder, og snakke til hende om at hun bare skal opgive musikken, få en rigtig uddannelse.   

Det næste det sker er at Freyas far ligger på hospitalet med kræft. Farmoren spørger hvad hun vil efter gymnasiet, og Freya svarer at hun gerne vil rejse rundt og spile musik. Moren syntes at Freya skal have en uddannelse. Farmoren fortæller om at 

da hun ville være skuespiller da hun var på Freyas alder. En læge kommer ind og fortæller at hendes far ikke overlever, og at de ikke kan gøre mere. Freyas far beder hende om at synge for ham før han dør. Han dør så midt under hendes sang. 

Derefter klipper man tilbage til bilen, hvor de sad først. Moren finder et billede af Freya og faren efter hendes første koncert. Freya indser at hun ikke kan give op på hendes drøm. Hun løber ind på scenen og synger sin sang til sin far. Alle elskede hende og hendes mor accepterede hendes drøm.
Man får hurtigt et indtryk af hvem personerne er, og hvordan deres forhold til Freya er. Moren som ikke er den mest støttende, men til sidst bliver god nok.

Filmen var inspirerende, fordi man husker på at man skal følge sin drøm, lige meget hvad.
Klipningen mellem de forskellige scener er lidt forvirrende, og kan skabe lidt kaos. Lyden er super god. Der er meget musik, som gør den mere spændende. Den er meget mørk, men lyset er godt. Der filmes meget i total, halvtotal og nær. 

lavet af Pernille og Leonora